søndag den 9. juni 2013

Sommerlagkage ♥


Den her lagkage lavede jeg på min fødselsdag,
og nu vil jeg dele opskriften med jer.
Ikke mindst for at undgå at jeg selv glemmer den,
for det var virkelig den bedste lagkage jeg nogensinde har lavet :-) !

Især var jeg glad for endelig at finde en opskrift på lagkagebunde
som jeg kunne finde ud af at få god.
Så dén skal gemmes!


...................................OPSKRIFT...................................
Rækker til min. 14 personer

Lagkagebunde: (fundet her)
4 æg
200 g sukker 
180 g mel
180 g kartoffelmel
40 g kakao
4 tsk bagepulver
75 g hakket mørk chokolade 
2 dl kogende vand

Pisk æg og sukker luftigt.
Sigt mel, kartoffelmel, kakao og bagepulver i.
Bland chokoladestykker i.
Pisk det kogende vand i.
Hæld i en smurt/beklædt 30 cm springform.
Bag i 30 min. v. 180 grader.
Afkøl kagen og flæk den i tre bunde.

Fyld:
Saften af 2 appelsiner (hældes over bundene)
1 liter piskefløde
200 g nougat
2 bakker hindbær
2 bakker blåbær
2 spsk sukker
1 stang vanille
1 dl hakkede, kandiserede mandler (fremgangsmåden finder du her)

Pisk den ene halve liter fløde.
Smelt nougaten over vandbad.
Vend flødeskum og nougat sammen til en cremet konsistens.

Læg den første lagkagebund ned i springformen.
Fordel halvdelen af nougatcremen ovenpå.
Fordel halvdelen af den ene bakke hindbær herpå. 
 Læg anden lagkagebund på.
Tryk let på bunden, så fyldet fordeles ud til kanterne.
Fordel resten af nougatcremen på bunden.
Drys den ene bakke blåbær ovenpå.
Læg den sidste bund på og tryk let.

(Kagen hertil kan evt. laves dagen før og stå i køleskabet)

På dagen: 
Kog den anden bakke hindbær op med to spsk sukker.
Blend massen og sigt den gennem en si (så kernerne sigtes fra). 
Afkøl puéen.
Pisk den sidste halve liter fløde med vanillekornene og pisk puréen i.

Fjern springformen.

Pynt lagkagen med det lyserøde flødeskum.
Placér resten af hindbærerne rundt i kanten.
Drys blåbær og mandler ovenpå.
.........................................................................................................

Velbekomme :-).




♥ Maj



12 kommentarer :

  1. Mums..... Det lyder lækkert. Den må jeg helt sikkert prøve af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det! Den er helt frygteligt lækker :)!

      Slet
  2. Nøj den ser lækker ud! Tror jeg tyvstjæler opskriften (hvis jeg husker det) når Freja har fødselsdag om 1 1/2 mdr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du endelig gøre :).
      Det er rigtig herligt at man kan lave det hele dagen før, og så bare skal pynte på dagen!

      Slet
  3. Nøøøj, den ser godtnok lækker ud! Ih, hvor du frister med alle de lækre lækre opskrifter :)
    Der BEHØVER vel teknisk set ikke være fødselsdag i nærheden for at lave den... hihi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.
      Jeg havde selv tanken i går ;D. For teknisk set er en fødselsdag SLET ikke nødvendig. Det er jo ikke en fødselsdagslagkage... Det er en SOMMERlagkage :D!

      Slet
  4. For fanden da Maj -det er jo ikke fair at vise den slags kager!
    Du har seriøst et kage talent <3

    Knus C

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Céline ♥.
      Og du har gennemskuet mig helt fælt:
      Jeg lod som om jeg vil være sød og dele opskriften med jer, men i virkeligheden ville jeg dele frustrationen over lækkersult med ingen lagkage i sigte ;D!!!

      Slet
  5. Lækker, smuk og inspirerende - mon ikke også den duer uden nougat, som jeg ikke er fan af ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette.
      Jeg er sikker på den virker uden nougat!
      Det fantastiske (og forfærdelige) ved lagkage er egentlig at man kan hælde hvad som helst i og så smager det himmelsk ;).

      Slet
  6. Sikke en smuk kage og hvor ser den helt fantastisk lækker ud. Mums!!! Ved ikke om jeg tør begive mig ud i det, men lækker ser den ud:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie.
      Vov du dig bare derud. Der er ingen fare på færde (ud over faren for total afhængighed ;)).

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...