Det trækker op til ferie her hos os.
Og vi glæder os!
Faktisk har ungerne holdt ferie hele ugen,
og i dag holder jeg også fri.
Men kl 1700 når Asbjørn kommer hjem er det rigtig ferie.
Skønt!
Men ingen festlig ferie, uden bare en lille smule kage ;-).
Så vi har bagt dejlige muffins af lidt forskelligt der var at finde i køleskab og skuffer.
Jeg synes ofte hjemmelavede muffins bliver lidt tørre, tunge og triste.
Men de her - MUMS - de er lette, luftige, sprøde og saftige.
Jeg anbefaler!
Eftersom jeg både havde friske hindbær og blåbær i køleskabet
brugte jeg begge dele.
Men du kan sagtens lave dem med kun den ene slags bær.
......................................OPSKRIFT......................................
14 store muffins
ingredienser
2 store æg
1½ dl smagsneutral olie
1 dl A38, skyr el. lign.
1½ dl mælk
2 spsk friskrevet ingefær
250 g rørsukker
375 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
300 g hindbær/blåbær (friske eller fra frys)
Varm ovnen op til 200 grader
Pisk æg, olie, A38, mælk, ingefær og sukker sammen i en skål.
Bland hvedemel, natron, bagepulver og salt i en anden skål.
Vend de våde ingredienser i de tørre med en dejskraber.
Tilsæt bær og vend dem hurtigt i dejen.
Fordel dejen i 14 muffinforme og bag i 20-25 minutter til de er gyldne.
Nyd dem lune eller afkølede.
.............................................................................................
♥ maj
En rigtig dejlig sommerkage- uhm. Knus Heidi
SvarSletNemlig Heidi :).
SletOg knus til dig.