Jeg har altid elsket Barbie!
Hende her var min første, og hun var så smuk.
Jamen, hun er da smart med sin 80er Vo-Ku-Hi-La ;-)???
Hun var 'født' med små fletninger og slangekrøller i det lange nakkehår, og jeg husker som var det i går, jeg havde efterladt min veninde på værelset med min Barbie, mens vi spiste aftensmad.
Da jeg kom tilbage, havde hun pillet fletningerne ud og redt slangekrøllerne igennem. HULK! (Bare rolig, det var ikke dig Line ;-))
Jeg har egentlig aldrig rigtig leget med dukkerne.
Men de har lagt krop til utallige tøjkollektioner skabt af min mors rester af stof, garn og blonder.
Ja, billedet taler jo for sig selv. Det er da ren coture ;-).
Også omfattende kreative scenarier bygget op af pap, vat og vandfarver lavede min søster og jeg til vores Barbier: rockstudie, isbutik osv osv.
Uendelige kreative timers leg og skaben.
Nu har jeg været så heldig at få lov at give Solbjørg indblik i Barbies verden,
og om et par dage, når hun og Trond fejrer fødselsdag, får hun lov at pakke den her helt igennem fantastiske pigedrøm af en pakke ud.
Indeni er både Barbie og hendes rødhårede veninde.
De lyserøde pigedrømme er blevet mere pink de seneste 25 år, men jeg håber Solbjørg får lige så mange kreative, hyggelige stunder med Barbie, som jeg har haft.
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl.
♥ maj
Hvor fint at du har den stadig- og sjovt at de ikke havde læbestift på dengang :-) - ja pink er virkelig kommet godt igen siden 80'erne...
SvarSletJamen, jeg har stadig ALT fra min barndom ;-D (og fra resten af mit liv frem til de 34 år jeg er i dag - halleluja for et stort loftrum!).
SletJeg kan vist bedre lide Barbies look fra dengang. Altså ikke lige vo-ku-hi-la'en måske. Men makeup'en i hvert fald :).
Barbie rules!!!!
SvarSletJeg har dælme også brugt mange timer på at bygge huse, og lave tøj til mine babrbiedukker, faktisk var jeg temmelig gammel før jeg holdt med det! Nogle gange kan jeg faktisk have lyst til at hive det hele frem igen og lave en komplet garderobe!
Og mors stofrester var bare det bedste! Desuden fik jeg engang en pose fuld af dansestofsrester, det var en fest! Og kludemanden i Harlev var genial, han havde den der kasse med smårester man kunne rode rundt i!
Tillykke til ungerne, jeg er sikker på Solbjørg bliver vildt glad for Barbie, Nanna hun har i hvertfald haft Barbie med de sidste mange gange til legetøjsdag i børnehaven!
P.s kan du huske Daisy dukken?
Åh ja - Daisy! Jojo, hende husker jeg også. Min søster og jeg havde en enkelt. Men hun havde ikke ret høj status hjemme hos os. Hun var mest degraderet til at være 'den falske Barbie' ;-).
SletKludemanden var altid et hit. Det er han nu stadig! Det er ikke længe siden jeg var der sidst, for at få tanket lageret op med gode rester.
Og tak. De glæder sig som vilde de to, til at fejre fødselsdag :).
Jeg havde også en hær af Barbie, Skipper og Shelly's - men egentlig var jeg allermest vild med at stille huse op, med stuer, køkken og børneværelse, og sætte dukkerne fint op, og så også lege lidt.
SvarSletMen alt det der med håropsætning og kjoleskift var ikke mig, men nu tildags går jeg også vældig op i boligindretning og mærketøj er en by i Rusland, så der kan man bare se (;
- Anne
Jaja, interesserne viser sig tidligt ;-).
Sletårh-hvaaa, kan barbie nu bevæge leddene i armen? - Kan huske mine barbie (jeg er født i midt 80'erne) havde stive arme og hænderne var lidt kedelige...nu har jeg ikke børn selv, men det slog mig lige; har små piger virkelig kunne undvære at lege med barie, ken, shelly, skipper osv.?
SvarSletHvad leger børn så med idag mon (guud jeg føler mig som en gammel dame når jeg stiller dét spørgsmål!)
// Rikke //
CUPCAKE-STYLISTEN
Jamen jeg føler mig endnu ældre, når jeg er nødt til at spørge hvem i hulan Shelly er???
SletMine havde også stive arme. Nogle af dem dog bøjede, stive arme 8-).
Jeg tror nu stadig piger leger med barbie. Men nok ikke så meget før femårsalderen (i hvert fald ikke her). Indtil nu har Solbjørg leget med almindelige dukker, bamser og rollelege.
Nu jeg tænker mig om, så er der jo sket en hel masse udvikling på dukkefronten, så nu leger de med Bratz og MonsterHigh dukker. Måske Barbie faktisk er den gammeldags, konservative dame i den forsamling ;-)?
SletEr jeg den eneste som aldrig har ejet en Barbie? Jeg kunne bare bedre li' Pusledukker..... men hun er vel udgået for længst...??
SvarSlet