Sider

tirsdag den 20. marts 2012

Hjemmebagte pitabrød

Jeg havde for resten lovet at lægge opskriften på hjemmebagte pitabrød herind.
Det er virkelig besværet værd at bage dem selv.
Pludselig går pitabrød fra at være "pap"aftensmad til det lækreste måltid for både store og små.
Men bag endelig rigeligt! Det var lige før jeg ikke nåede at få taget et billede af dem før kurven var tom ;-).
Og vi havde bagt 16 stk. til 8 personer hvoraf halvdelen var børn på 1-3-4 og 6 år. Så alle spiste godt til!

Når man har hjælp til at bage pitaerne går det jo strygende!


Opskrift:
Til 8 stk.

25 g gær
2 dl vand
1,5 tsk salt
1 dl A38 el. lign
3 dl fuldkornsrugmel
4 dl hvedemel

Rør gæren ud i det håndvarme vand,  og tilsæt A38, rugmel og salt. Rør sammen og tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Ælt dejen godt.

Lad dejen hæve i en skål i 45-60 minutter.

Form dejen til 8 boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade (ca ½ cm tykke).
Efterhæv i 15 minutter.

Bag  ved 200 grader i 8-10 minutter.

Mors lille køkkenhjælper <3

7 kommentarer:

  1. De ser super lækre ud, dem må jeg prøve.
    Sikke en bedårende lille køkkenhjælper ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :).
      Ja, prøv dem. Det er bare en helt anden oplevelse.
      Og SÅ skønt at fyldet bliver inde, fordi de ikke sprækker!

      Slet
  2. Dejligt med en god opskrift, det har jeg nemlig ledt efter længe - og hvor er din datter bare smuk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også selv manglet en der var god.
      Den øko-kernesunde-side i mig kan rigtig godt lide at de er på rugmel :). Men de smager slet ikke rugbrødsagtigt.
      Og tak, jeg er også selv helt godt tilfreds med den lille (sådan HELT objektivt set ;O))

      Slet
  3. Hej Maj
    Jeg følger din blog via bloglovin' og kan se at du er ny blogger - ligesom mig ;)
    Jeg har fået tildelt en award fra en anden blog - for dem med under 100 læsere - og jeg skal så give den videre. Jeg blev ikke spurgt først, men vil ikke selv bare give den videre uden at spørge først. Jeg kan rigtig godt li' din blog og vil derfor spørge om du vil modtage den af mig?
    Jeg skal slå op på min væg hvem jeg giver den videre til og linke til dig...
    : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej snullemor.
      Tak for din søde kommentar.
      Det er rigtig sødt af dig at spørge, og jeg vil da blive rigtig glad for at modtage awarden :-).
      Jeg har været inde og kigge på din dejlige blog og meldt mig som fast læser. Glæder mig til at følge med inde hos dig :0)!

      Slet
  4. Det er vist længe siden, at jeg har bagt pita... Tak for reminderen. De ser rasende gode ud.

    SvarSlet