Inspireret af
Søhestens fine knappesamling som jeg kom forbi på gårsdagens blogtrawl, tænkte jeg, at jeg i dag ville sortere min egen.
|
Yndlingsknapper |
Jeg er så heldig at have arvet en hel masse knapper efter min farmor, og et lille udvalg af min mands mormors.
Nu har jeg fundet dem alle frem og... nej, det bliver altså ikke lige i dag de bliver sorteret. For for hulan hvor er der mange!
Men skønne er de altså. Store og små. Smukke og grimme. I stof, glas, læder, plast osv.
|
Hele knappesamlingen |
Og jeg kan mærke min farmor når jeg sidder med dem. Jeg tror aldrig, hun har smidt en knap ud! Mange af knapperne sidder der stadig tråd i, eller et lille stykke stof, fordi de er skåret af en gammel skjorte eller noget andet der skulle kasseres :-). Sikken sparsommelighed. Men man skal passe på nallerne, for imellem knapperne ligger der her og der et barberblad. Jeg ved ikke om hun har brugt det til at skære knapperne af?
|
De store og de små |
|
De rigtig fine fra svigermormor, i glas og metal |
Og det bedste er næsten at åbne dåserne, som de ligger i. For det er min farfars gamle tobaksdåser, og de dufter stadig af farfar :-). Det er trygt og gammelt og hyggeligt.
|
Gamle dåser med farmors skriblerier ("lilla farver", "tryk HÆGTER") |
Sikke en masse skønne knapper! Og mon ikke det var ovre hos Søhesten, du så flere af slagsen? :-)
SvarSletHej Lea.
SletJa, de er så herlige!
Og jo, det var da TrineSøhests knapsamling jeg havde luret på. Tak for hjælpen :). Nogengange er det jo rent umuligt at finde tilbage til tingene efter en hel aften i blogland ;-).
Ja, man kan hurtigt fare en anelse vild i blogland. :-)
Slet