Sider

søndag den 11. marts 2012

Surdej styrer!


Surdejen opbevares godt i et stort bæger med "stoflåg".


Det er ingen hemmelighed at jeg er glad for min surdej :).
Jeg synes det er ren magi at vække den til live, og jeg nyder duften af den når den står på køkkenbordet og bobler. Og så giver den bare brødet en smagsmæssig dybde og karakter som man ikke kan opnå med gær.

Der findes mange typer af surdej (rug/hvede/våd/tør etc.). Min er en surdej på ren rugmel og egner sig både til at bage rugbrød og blandede brød med hvede, spelt eller hvad man nu kan finde på.

Sådan starter du din surdej:
Jeg kan anbefale at opbevare surdejen i en stor beholder (min ½ liter), for til de brød jeg bager bruger jeg ca 3 dl surdej, og så skal der stadig være lidt tilbage at bygge videre på. Det er rigtig praktisk hvis bægeret har ml-angivelse på, for så kan du hælde det direkte fra bæger til skål når du skal bage, uden at fedte dl-målet ind i surdej :-).
Jeg har en stoflåg på min fordi det bliver for tæt med et rigtig lukket låg (= man risikerer at glasset eksploderer når dejen bliver rigtig levende). Jeg kan ikke anbefale at lade den stå helt åben, for bananfluer er mindst ligeså glade for din surdej som jeg er ;-).




Opskrift:
Dag 1
1 dl vand
1 dl rugmel
1 tsk. honning
1 spsk. youghurt eller andet surmælksprodukt (naturel forstås ;-))

Alt blandes til en grødet masse i beholderen og stilles på køkkenbordet.

Dag 2
Rør i dejen
Tilsæt
1 dl rugmel
1 dl vand
Omrør

Dag 3
Er det begyndt at boble?
Rør i dejen 
Tilsæt 
½ dl rugmel
½ dl vand
Omrør

Dag 4
Nu vil jeg tro at det bobler lystigt :).
Rør i dejen 
Tilsæt 
½ dl rugmel
½ dl vand
Omrør

Dag 5
Nu er du klar til at bage!

Fortsæt med at fodre din surdej med ½ dl vand/mel dagligt.
Hvis du bager ofte kan du give den dobbelt portion foder hver 2. dag.
Hvis du ikke bager så ofte kan du stille dejen i køleskabet. Der burde den kunne holde op til 14. dage uden foder.

Det er praktisk med ml. angivelse på beholderen


God fornøjelse :-) !

5 kommentarer:

  1. Surdej styre så meget. Har kun brugt det til rugbrød indtil videre, men vil gerne i gang med brødbrød nu..:-)
    Rigtig fin blog du har.
    Kh V

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og velkommen til :-).
      Gå du roligt i gang med brød-brød. Det smager så godt på surdej!

      Slet
  2. Hej med dig.
    Dejligt at kunne inspirere :).
    Men du har ret - det giver da ikke mening. Det er selvfølgelig dobbelt portion hver dag - ikke hver anden :)!

    Tak for dit opmærksomme blik :).

    SvarSlet
  3. Bagetid i ovnen??? Temperatur??

    SvarSlet
  4. Hejsa.
    Du kan ikke bage surdejen alene. Det er derfor der ikke er bage anvisninger :-).
    Men du kan bruge surdejen når du bager fx groft grydebrød eller rugbrød. Dem kan du finde opskrifter på under fanebladet opskrifter :).
    Vh Maj

    SvarSlet