Sider

lørdag den 10. marts 2012

Verdens bedste valnøddebrød

Et brød bagt i stegesoen (eller rømertopf, le creuset gryde eller lign) bliver fantastisk lækkert!
Sprød skorpe, saftig krumme og lang holdbarhed.

Her er min opskrift, som kan varieres i en uendelighed med forskellige kerner, mel og krydderier (fx en spsk. timian).





3 dl surdej
3 dl lunken vand
gær på str med en ært

1 spsk salt
1 spsk honning
1 dl store kerner (fx hasselnødder, mandler, valnødder el. lign.)
½ dl små kerner (fx hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner el. lign.) 

½ dl rugmel
4½ dl hvedemel (alm. hvede, grahamsmel, spelt. Prøv dig frem)

1. Surdej, vand og gær røres sammen.
2. Honning, salt og frø tilsættes og røres ud.
3. Mel røres i med en ske.

Brødet hæver lunt under klæde i 2 timer. Hvis du bruger et lerfad til bagning stiller du dette i blød i vand i mellemtiden.
Efter de to timer hælder du den halvfaste dej ud på et meldrysset bord.
Vend dejen let i mel, og læg den nu en en meldrysset skål eller hævekurv. Der skal være godt med mel op ad kanterne, så dejen ikke hænger fast. Brødet skal nu hæve 2 timer igen.
Stegesoen sættes i den kolde ovn og ovnen varmer op til max temperatur.
Når brødet har hævet 2 timer og ovnen er helt varm tages låget af rømertopfen. Den drysses med mel, og brødet vendes ned i formen. Pas på ikke at rode for meget med brødet. Så mister det luften.

Brødet bages i 25 min med låg på.
Herefter fjernes låget og brødet bager færdig i 10 min.

Efter bagning kan du løsne brødet i kanten og vippe det ud på en rist. Her skal det hvile i min en time før du skærer det. Så bevarer brødet den optimale saftige krumme.

Mums!

9 kommentarer:

  1. mums det ser lækkert ud :)
    Kh Micha

    SvarSlet
  2. Sikke en hyggelig blog, og hold da helt op hvor er du bare god til at sy, jeg er meget imponeret :o)
    Læser meget gerne med fremover. Fortsat god søndag!

    Kh. Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Irene.
      Velkommen til og tusind tak for roserne :).
      Du skal være meget velkommen til at læse med!
      Kh maj

      Slet
  3. Så er dejen sat til hævning. Dejligt med ny inspiration. Min mand bager sit stegeso brød med ren hvede og længere hævetid. Dejligt med mandags fri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber at brødet blev godt, og fridagen nydt, Mette :).
      Kh maj

      Slet
  4. Det skal da prøves. Helt sikkert. Tusind tak for hilsen og link :)

    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Karen.
      Håber dit brød bliver godt. Herhjemme elskes det af store som små :).

      Slet
  5. Hold nu op et lækkert brød. Bagte et midt på ugen og har et i ovnen igen her til aften.

    SvarSlet