onsdag den 9. maj 2012

Whoopie Pies



Fødselsdag kalder på kage, og hvorfor ikke prøve noget nyt?

I år var jeg simpelthen nødt til at prøve de smukke whoopie pies!
At de også går under navnet BFO's = Big Fat Oreos, 
gjorde dem kun endnu mere tillokkende for mig ;-).

Jeg tænker at man kan fylde hvad som helst inden i dem.
Jeg lavede to varianter:
En med hindbær.
Og en med hasselnød og chokolade.

Ja, de ser altså lækre ud, ikke?
...............................................................................................

Jeg har bagt dem efter Alt for Damernes opskrift, og det er den jeg bringer her.
Hasselnøddecremen er mit eget indfald.


280 g hvedemel
80 g kakaopulver
1 tsk bagepulver
110 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk


Hindbærfrosting
250 g flormelis
80 g blødt smør
2 spsk mælk
15 hindbær
Evt. rød frugtfarve



Hasselnøddecreme
250 g flormelis
80 g blødt smør

2 spsk hasselnøddepasta
50 g hakket mørk chokolade


Brug usaltet smør, så frostingen ikke skiller. Det gjorde min.


Kom alle ingredienserne til kagerne i en skål eller røremaskine og rør grundigt. Læg dejen i klatter med en dessertske på en bageplade med bagepapir og bag ved 190 gr. i ca. 10 minutter. Husk at lave god afstand mellem klatterne, da de flyder lidt ud. Ladkagerne køle helt af på en rist, inden du samler dem med frosting. 

Bland alle ingredienser til hindbærfrosting grundigt sammen til en tyk, smørbar masse, som ikke flyder ud. Hvis massen er for tynd, så tilsæt mere flormelis. Giv den eventuelt ekstra farve med et par dråber rød frugtfarve. 

Læg kagerne sammen to og to med en skefuld frosting imellem kagernes ’flade’ sider. Opbevares på køl i en lufttæt beholder. 
Min anbefaling = spis dem ;-) !


Hvis du har frosting til overs så frys det ned, og brug det til at røre i massen, når du skal lave hjemmelavede trøfler.
...............................................................................................


:-) maj

5 kommentarer :

  1. De ser lækre ud! :)

    Sabrina
    www.brineh.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes faktisk det er et ret smukt kagekoncept :).

      Slet
  2. Mums!!
    Jeg prøvede at bage macarons igår, selve kagerne blev gode med creme blev kæmpe dårlig og alt for flydende :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, hvor ærgeligt.
      Jeg holdt mælken tilbage, og tilsatte kun til jeg synes fyldet havde en god konsitens :).

      Slet
  3. Mums, det ser bare alt for godt ud'!!!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...