lørdag den 2. februar 2013

Scones


Solbjørg og jeg bagte scones i går.
Chokoladescones - uhm!
Jeg blev inspireret til det ovre hos Marina på Badut.


Jeg prøvede at bilde mig selv ind,
at det bare er boller med bagepulver i stedet for gær.
Meget nemt og praktisk jo!
Meeen det går altså ikke helt:
"Wow det er jo kæmpestore småkager",
var Tronds reaktion da han satte tænderne i dem.
Og jeg må nok indrømme at det er tættere på sandheden end boller ;-).

Men lækre - det er de!
Og midt i den her influenza-epidemi,
som vi er temmelig ramt af,
har man på en eller anden måde fortjent lidt godt. Ikke?

............................................Opskrift............................................

9 scones

4 dl hvedemel
½ dl sukker
2 tsk vanillesukker
4 tsk bagepulver
½ tsk salt

50 g blødt smør i små stykker
2/4 dl mælk
1 æg - hold lidt tilbage til at pensle

50 g groft hakket chokolade

Alle tørre ingredienser blandes i en skål.
Smørret smuldres i dejen.
Tilsæt chokoladen.
Mælken og det meste af ægget tilsættes.
Dejen samles og æltes hurtigt sammen.
Rulles til en pølse, og skæres i 9 stykker.
Pensles med resten  af ægget.

Bages v/ 220 grader i ca 12 minutter.
........................................................................................................

♥ maj

17 kommentarer :

  1. Uhm de ser lækre ud, Maj! Vi skal i gang med cupcakes og whoopies om lidt - så vi kan være klar til det store MGP brag i aften. ;-)

    Kh Maria (tidligere dankebaar)

    SvarSlet
  2. Jamen der var du jo Maria!
    Dejligt at gøre fra dig. Jeg må fluks ind at lure :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber du vil følge med der i stedet. Dankebaar bliver lukket om en måneds tid, så alle mine gamle læsere får en chance for at følge med på den nye i stedet.
      Punkt&prik bliver en lidt anerledes blog, det bliver knap så "rosenrødt" men vigtigst af alt, så bliver det meget mere mig. ;-)
      Den er dog ikke helt færdig endnu, så derfor har jeg endnu ikke gjort så meget reklame for den. Det tager tid at starte en ny blog. ;-) Og hvor er det tomt her i starten... ;-)

      Slet
    2. Det kan du i hvert fald tro jeg vil!
      Nu fik jeg æren af at blive din første læser :).

      Slet
    3. Ja og det er jeg rigtig glad for at du blev! :-)

      Slet
  3. Hvor hyggeligt.

    Jow scones er nok mere kage end bolle, men det er jo helt genialt at man kan bage dem på nul kommer niks og de smager bare godt.

    Min opskrift på Badut er en af dem folk fra hele verden kommer ind og læser igen og igen året rundt (og det er derfor de bor i sidebaren så tit, jeg får mails hver gang jeg tager henvisningen til opskriften ud for så kan folk ikke hitte dem). Jeg forstår det ikke helt for der findes jo da mange opskrifter i verden på scones, men det er da dejligt at folk kan lide opskriften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er sjovt hvad der 'hitter' derude.
      Men jeg har faktisk aldrig haft lyst til at bagge scones før jeg så dem hos dig, så din opskrift kan altså et eller andet :).
      Nu endte jeg faktisk med at bruge en anden opskrift jeg havde liggende. Men jeg tror jeg vil prøve din en anden dag. Eller en af de grove opskrifter måske, så de bliver lidt mindre kriminelle ;).

      Slet
    2. Det sjove er faktisk at min egen opskrift har ændret sig lidt fra den jeg havde udviklet mig frem til den gang, men jeg tør ikke rigtigt ændre det fordi jeg har fået så mange mails om lige den opskrift.

      Jeg bager dem jo nærmest i stedet for kager, enten til brunch eller om eftermiddagen så jeg er ikke så bekymret for sundhedsværdien som jeg ville være hvis det var aftensmad. Jeg vil sige at denne type bagepulverbrød bliver virkelig tørt uden tilstrækkeligt smør og det er vel den største sundhedsmæssige synder i opskriften.

      Slet
    3. Det har du også ret i Marina :).
      Næste gang prøver jeg din opskrift. Der er vist mindre sukker i end den jeg brugte.

      Slet
  4. Hov og så glemte jeg helt: rigtig god bedring.

    SvarSlet
  5. Årh, de ser gode ud <3 Scones eller kæmpesmåkager, potato potato :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe - og hvem har nu sagt at der skulle værd noget galt med kæmpesmåkager ;) ?

      Slet
  6. Uhm dejlige scones, jeg elsker scones, og selvfølgelig er de bedst hjembagte :-) åha da rigtigt træls med influenza, håber I snart på toppen igen. Ligger også syg. Ha en smuk søndag og rigtig god bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg tror det begynder at gå fremad -også god bedring til dig :).

      Slet
  7. Mmmm, hvor ser det lækkert ud! Håber I er kommet ovenpå efter sygdom og får en god uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. De var bare LÆKRE :) !
      Og tak. Efterhånden er det vist kun Solbjørg der skranter, så der er fremgang :)..

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...