Jeg har fået en stak gamle rammer af min svoger.
Den største af dem har jeg brugt som ramme for et lille sammensurium.
Jeg kan ikke helt vænne mig til det.
Måske er det lidt for sødt?
Jeg er i hvert fald vild med den hængende vase,
som har fået sin plads der på væggen.
Jeg har fået den af en kær veninde i min jule-pakke-kalender :-).
Og georginen der er i vasen lige nu, har hun givet mig til min fødselsdag.
'du milde' broderiet som jeg gav bloggen i fødselsdagsgave
er endelig blevet hængt op.
Og det dejligste billede af min mor og hendes bror
har også fået plads i sammensuriet.
Hun minder mig nu om en anden lille pige,
jeg kender ganske godt ;-).
Nu må vi se, om hele herligheden får lov at hænge,
eller jeg finder på noget andet at bruge rammen til :-).
♥ maj
Jeg elsker det Maj - smaskhamrende personligt. og jeg synes bestemt også at billedet af din mor ligner trunten, sikke en lighed.
SvarSletTak Ann :).
SletJa, det er en slående lighed. Jeg tror ikke jeg selv lignede min mor så meget.
Pudsigt som det kan springe en generation over :-)..
Nu er jeg jo sødmen selv, og jeg er vild med det ;-) Dit broderi er jeg simpelthen pjattet med (og fuld af beundring over dine broderi-evner :-O)! Synes dog ikke det er hvinende sødt, med de naturlige farver og at rammerne ikke er så voldsomme.
SvarSletHihi. Det tvivler jeg ikke på at du er Trine :).
SletTak. Det får lov at hænge lidt endnu. Der er ting imellem jeg er rigtig glad for at have hængende og på denne måde giver det på en eller anden måde mening. Måske skulle jeg male den store ramme? Så den ikke er så markant...
Den lille pige tror jeg nok, jeg kan genkend fra andre indlæg her på bloggen.
SvarSletSkøn broderi, det kan du bare.
Mona
Tak Mona :).
Slet