fredag den 29. august 2014

Fredagsmad - pizza


Asbjørn bager verdens bedste pizzaer, 
så det er den foretrukne fredagsaftensmad herhjemme!

Favoritten for tiden er med seranoskinke, kalamataoliven,
frisk mozzarella, gorgonzola og rucola.

En anden vi er vilde med er med kartoffel og rosmarin.

Det fantastiske ved pizza er jo egentlig, 
at man kan putte hvad som helst på!
Men ofte bliver det de sikre valg der vinder, når vi lægger madplanen.

Måske kan I inspirere os lidt til at prøve nye kombinationer?
Hvad er din yndlingspizza?





God weekend :-).

♥ maj



18 kommentarer :

  1. Å hvor det lyder godt.

    Vi spiser også fredagspizza så ofte som jeg synes det kan gå an, hvilket vel sådan ca er hver anden uge. Det smarte er jo netop at alle kan få det på som de bedst kan lide. I øjeblikket hvor vi er 6 + eventuelle fredagsgæster betyder det at jeg bager mindst 6 pizzaer så det er faktisk et større projekt, men hyggeligt. Mine yndlingspizzaer følger årstiderne. Jeg holder fx megt af friske aspargers men er også vild med svampe, kartofler, rødløg og meget andet.

    Rigtig god fredag og good fornøjelse med pizzaerne....

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm tak for gode idéer Marina.
      Hverken asparges eller svampe har været på pizzaen endnu herhjemme, men det lyder som et oplagt valg til kommende efterårspizzaer!
      Det er heller ikke hver fredag vi kaster os ud i den sprøde, fede spise, men sådan ca hver 2.-3. uge. Men så nydes de også i fulde drag :-).

      Slet
  2. Det ser super lækkert ud. Jeg kører faktisk kun med den pizza opskrift jeg lærte at lave i hjemmekundskab i 7. klasse *ha ha* det er en klassiker

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe. Sådan en opskrift har jeg vist også et sted.
      Den er meget hyggelig, men jeg kan nu godt anbefale at prøve en opdateret version ;o).

      Slet
  3. Svar
    1. Og det er det ;-). Faktisk lidt svært at kigge på billederne sådan en tirsdag formiddag...

      Slet
  4. Fintsnittet selleri smager fuldstændig fantastisk på pizza , gerne sammen med den evigtskønne kartoffel og fintstrimlet løg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke et godt tip!
      Det var jeg aldrig selv kommet på. Det skal prøves :-).
      Tak.

      Slet
  5. Det ser lækker ud.
    God weekend.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona.
      Jeg håber også I havde en god weekend hos jer.
      Sommerens sidste, selvom det mere føltes som efterårets første ;-)...

      Slet
  6. UUuhhhhmmmm, hvor ser det lækkert id. Vi er ret pjattede med kartoffelpizza, hvor kartoflerne er ristet gyldne på panden. Grøn pesto og pinjekerner ... måske det kan tilføre jeres kartoffelpizza lidt nyt?
    Kh. Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Pesto og pinjekerner?
      Det ryger på indkøbslisten til næste pizzabagning!

      Slet
  7. Den med kartofler er en af mine klare favoritter (drengene? not so much)... Den anden lyder spændende, den må jeg prøve...

    Jeg er glad for en god gammeldags pizza margherita (tomat, mozzarella - og gerne med lidt grøn pesto og ruccola på toppen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe. Nej den med kartofler er ikke børnenes yndlings!
      Solbjørg vil helst have en pizza der smager af noget. Masser af gorgonzola er det bedste, synes hun ;o).
      Men en margherita går man heller aldrig fejl af!

      Slet
  8. Må man ønske sig en opskrift på jeres favorit pizzabund? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man gerne :-).
      Der er nu ikke mange ben i den.
      25 g gær
      3 dl vand
      1 tsk salt
      en god sjat olivenolie
      1 dl durummel
      alm hvedemel til dejen har en god, elastisk konsistens

      Når vi husker det sætter vi dejen over med koldt vand om morgenen og tager den så ud på køkkenbordet en halv time før den skal rulles ud. På glemsomme dage laver vi den med lillefingervarmt vand og lader den hæve i en halv times tid :-).

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...