søndag den 12. august 2012

Skrænten


En af feriens dejlige udflugter gik til 
vores (dvs Asbjørns) dejlige lille sommerhus "Skrænten".
En lille oase, som Asbjørns oldefar fik bygget som sommerresidens
i starten af 19 hundredetallet.


Dengang var græsset knap så højt, 
og bede og trapper smukt velholdte.


Atmosfære....
Morfars stråhat og stok hænger stadig bag døren.


Glade fætre og kusine leger bag ruderne.


Fotografen får en is i solen :).


Familiehygge.


Solbjørg og fætter Jonathan spiller kinaskak.


Skrænten i aftensol.
Tak for endnu et dejligt besøg :).

♥ maj



lørdag den 11. august 2012

Farvel til en yndling

For et par somre siden syede jeg den her romantiske lille sag:




Solbjørg var for stor til den, og jeg nænnede ikke at sælge den.
Så siden har den bare hængt...




Men nu kunne det ikke gå længere, 
så den fine lille kjole i blå blomster, grønne tern og smukt broderi 
er blevet pakket ind og sendt videre ud i verden,
 som gave til en lille pige, som jeg er sikker på den vil gøre sig rigtig godt på!


Kjolen har jeg vist frem før i dette indlæg, 
i selskab med en hel flok dejlige sommerkjoler i alverdens stoffer.

♥ maj

fredag den 10. august 2012

Hindbærkoldskål



En hurtig og nem idé til en lille dessert i sommervarmen.

Til 4 personer:
2 dl løsfrosne hindbær
3/4 l koldskål
20 kammerjunkere

Frosne hindbær blendes med koldskål,
og hældes på glas.
5 kammerjunkere knuses over hvert glas.

Mums.
En iskold fristelse til store og små!

♥ maj





torsdag den 9. august 2012

Kontraster

Et sneakpeak af nyeste genbrugsfund til entréen:


Og har igen været i gang med spraydåsen ;-).
Rust og pastel...
Er det en gangbar kombination?


♥ maj

onsdag den 8. august 2012

En Pixi-lille sag


En lillebitte sag til en lille pige i familien.
Et pixibogsomslag.


Indeni er der retro i nuancer af grøn og koral.
Der er plads til en bog i hver side.


En sød lille sag, synes jeg.
Til køretur og udflugt.
Solbjørg mener bestemt også hun har brug for en :).

♥ maj




tirsdag den 7. august 2012

Svinkløv - strand


Vi var så heldige på vores sommerhusferie i Svinkløv.
Solen skinnede, og der var badevejr stort set alle dage.


Azurblå bølger.
Er det virkelig det vilde vesterhav??


Men jo, efter en badetur mærkedes vinden trods alt.
Så var det godt at låne fars skjorte!


Der var også plads til dejlige aftenture.

Solbjørg havde mormors skønne nye, uldne hjemmestrik på
til at modstå vesterhavets vinde.

Flere badedage efterlyses - tak :).


♥ maj 

mandag den 6. august 2012

Hindbærmedaljer


Ja, der er vel altid en anledning til lidt sødt og godt?
Og bugnende mængder af friske, søde hindbær fra mormors have
kvalificerer absolut til en anledning!


Opskriften på bunde og creme har jeg lånt her: klik.

Til min udgave kan man nøjes med en halv portion creme, 
men skal så til gengæld bruge 80 flotte hindbær :).

På billederne kan I se, hvordan jeg har bygget medaljerne op:
bund, hindbær, hindbærsyltetøj, creme, top, glasur, frysetørrede hindbær, flødeskum.
Og så et hindbær på toppen.

Hvis det er relevant på serveringstidspunktet, kan man fint omdøbe til OL-medaljer :).

Mums!

♥ maj



lørdag den 4. august 2012

Kjole med flæseærmer


Altså 
- i al ubeskedenhed -
Jeg har syet den smukkeste kjole! 
En blå drøm med flæseærmer.


Den er syet i en rest blå/hvidstribet bomuld fra Stof og Stil.
Men resten var ikke lang nok, 
så bunden er i mørkeblå blomster fra farmor.

Flæseærmerne har jeg længe sukket over.
Men nu kastede jeg mig ud i dem,
og det gik faktisk ret godt.


Kjolen er kantet med en rest blomstret, mørkeblåt kantebånd
- ligeledes fra farmor.
Knappen - også en gammel farmorsag. 


Solbjørg synes kjolen var bedst tilsat lyserød diamanthalskæde.
Så sådan blev det ;).

♥ maj

NB: Kjolen er syet efter mønsteret "Olga" fra Stof 2000: Klik.
Hvis du vil se andre kjoler jeg har syet efter samme mønster, så klik her: 

torsdag den 2. august 2012

Høns på glas - og en kage


Jeg er hoppet med på dillen med de spraymalede syltetøjsglas-låg
(er det mon et ord?).
Inspireret bla fra den her seje blog: my 2nd hand life


Jeg har lånt et hønsepar af Trond, og her er de så :).
Jeg synes, de er skønne!

Jeg elsker nemlig at tage et lille glas hjemmesyltet med som værtindegave
og med sådan en behandling, synes jeg, 
at den husmoderlige gave bliver tilføjet lidt coolness ;).


Vi nyder stadig sommerferien.
I dag med hyggeligt besøg af venner.
De havde selv taget kage med.
Rødbedekage pyntet lige efter mit hjerte.

Er den ikke smuk?

♥ maj

onsdag den 1. august 2012

Svinkløv - Syndefaldet


Syndefaldet, hedder det.
Det dejlige sommerhus i Svinkløv, som vi er så heldige at have adgang til.
Her er ungerne på vej hjem med morgenbrød.
Man kan skimte husets tag i baggrunden.


Syndefaldet i solskin.
Det var sådan - og kun sådan - vi så det i år.


Alle var så glade!


SÅ glade!


Også moren.
Som endnu en gang nød Syndefaldets historie og charme.


Huset, som er bygget i 1917, 
står i store træk som det gjorde way back when.


Med herlige detaljer, som fx fortegnelsen over "Glasskabet"s indhold.


Servantesættet i soveværelset.
(Bemærk kjolen. Mit seneste loppekøb til en flad fem'er)


Og ikke mindst de herlige udendørs faciliteter ;-).


Det hele blev nydt!

♥ maj









tirsdag den 31. juli 2012

Hjemmebagte sandwich til turen


Uhm.
Hjemmebagte sandwich til turen.
Så bliver det ikke bedre.



Sandwich'ene er med kylling, bacon, salat, tomat og agurk.
De voksnes er smurt med pesto.
Børnenes med smør.


Opskrift på de lækre sandwichbrød har jeg så desværre glemt...
Men den kommer på så snart jeg har rekonstrueret den ;).

Maj

mandag den 30. juli 2012

Feriesysler

Så er vi tilbage efter en fantastisk sommerlig ferieuge i Svinkløv.

Tak for besøg og kommentarer på bloggen, mens det hele har stået stille.
Det er dejligt at komme hjem til :).

Det er begrænset, hvor meget der er sket på den kreative front,
men lidt feriesysler er det dog blevet til.


Diagrammet til elefanten har jeg fundet her: klik.

I Kræmmerbiksen i Fjerritslev fandt vi en skøn stor stak kladdehæfter til 2 kr stk,
 som både store og små har fået masser af hyggelig tid til at gå med.

De er fx fantastiske til at lave diagrammer til korssting!

Der er stadig flere, hvis nogen skulle komme på de kanter.
Foruden en masse andre skønne ting, som vi ikke havde plads til i bilen.
Og jeg må nok sige, at priserne er helt anderledes end Aarhuspriser, så kig forbi!



♥ maj

torsdag den 19. juli 2012

Puder til Tronds værelse


Jeg har bevæget mig igennem et utal af strikkeprøver på puder til Tronds værelse,
men det bliver ikke rigtig godt...

Så derfor var det lykken, 
at min søster i går faldt over det perfekte stof til at sy puderne af :).
Det var da også meget hurtigere!




Puderne har sort bagside og piping i henholdsvis gul og aqua.


Piping og hjørner er lavet efter Marapyttas syskole,
som har rigtig gode DIYer til begge dele!

♥ maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...