fredag den 3. april 2015

Påskekagen anno 2015


Påskekage (ca 8-10 personer)

Ingredienser kage:
200 g blødt smør
200 g sukker
4 hele æg
200 g pistaciemasse (odense marcipan)
½ dl gran marnier (eller saft og skal fra en appelsin)
100 g hakket mørk chokolade
200 g mel
1 tsk vanille
1 tsk bagepulver
1 tsk natron

Ingredienser overtræk:
200 g hakket mørk chokolade
50 g smør
1 dl fløde

Pynt:
Chokoladeæg
Papir-sommerfugle / glansbilleder
Hakkede valnødder (evt. kandiserede)

Pisk sukker og æg til en hvid luftig masse
Tilsæt æg et af gangen og pisk imellem
Tilsæt pistaciemasse og pisk
Tilsæt den hakkede chokolade
Bland vanille, bagepulver og natron i melet
Tilsæt mel til dejen og pisk

Bag i en beklædt springform i ca 1 time v. 170 grader.
Lad kagen køle af.

Smelt chokolade og smør over vandbad.
Tilsæt fløde og rør massen godt.

Smør chokolademassen på og om kagen med en dejskraber el. lign.
'Beklæd' kanten med hakkede nødder.
Pynt som du har lyst.
Vi printede sommerfuglemotiver fundet på nettet og klippede dem ud.
Jeg tror også glansbilleder virker fint til formålet.
Så dryssede vi med en anelse bladguld og plantede et par æg i kagen.



God appetit!
♥ maj

3 kommentarer :

  1. Hvor er den bare fin:-) Og ser super lækker ud. God påske til dig også.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  2. Wauw, den kage er bestemt årets smukkeste påskekage.
    Rigtig dejlig påske til dig og dine.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  3. FANTASTISK smuk kage der også bare lyder rigtig lækker.

    Godpåske til dig og alle dine.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...