torsdag den 19. juli 2012

Farver, farver, farver


ENDELIG!
Kom de farver jeg bestilte på molotow.com.
for (føles det) meget længe siden.


Jeg har længe sukket efter spray,
efter alle de farvefine projekter, jeg har set bla. hos Julia Runge.
Så nu skal jeg i gang med at transformere børneværelser :).


Til Tronds værelse har jeg forsøgt at ramme nogle af de farver,
jeg har brugt i Bad Ass Plakaten.

Jeg tror faktisk det er gået meget godt, ikke?

♥ maj


onsdag den 18. juli 2012

Endnu en dejlig pakke i min postkasse

Jeg var så heldig at vinde den skønneste GiveAway
herinde hos Gævsegine.

Er det ikke bare fantastisk at åbne sin postkasse
 og finde en fin pakke?




De fine bloomers er til Solbjørg.
Hun blev rigtig glad da hun pakkede dem ud.
Men så blev jeg beordret til at pakke dem ind i den fine indpakning igen.
Nu ligger de fint pakket ind og venter på at blive pakket ned i ferietasken :-).

Tak til Maja.

♥ maj





tirsdag den 17. juli 2012

Drenge skal da også være rejseklar!

Så jeg måtte lyn-sy en toilettaske til Trond også.

Begge unger har fået et tandbørsteetui, 
og deres egen tandpasta.
De synes det er helt fantastisk og følger sig meget rejseklar!



Denne gang tog det noget kortere tid.
Det kan desværre også ses i finishen...
...men jeg tror Trond bærer over med mig :o).


Jeg har helt sikkert ikke syet min sidste "soft box"!

♥ maj

søndag den 15. juli 2012

Fars fede ferie-kage

Chokoladekage med blåbærcreme.

Ungerne synes der måtte noget særligt til for at fejre,
at Asbjørn nu også har meldt sig på ferie-banen.

En ualmindelig lækker kage blev derfor kreeret i al hemmelighed ;).


Både Trond og Solbjørg var meget ihærdige og arbejdsomme,
og selvom det var svært, 
lykkedes det at holde kagen hemmelig for faren
til han i går endelig, velfortjent kunne holde ferie.


Opskriften kan jeg ikke tage æren for, 
men du kan finde den her: klik.


♥ maj

lørdag den 14. juli 2012

At blive rejseklar...

...indbefatter naturligvis at have en toilettaske!

Så jeg kastede mig ud i at sy en til Solbjørg:





Den er (stort set) syet efter denne diy,
men jeg må erkende, at det faldt mig lidt tricky..
Det tog i hvert fald længere tid 
end de 20 minutter andre skriver, at det tager at sy den ;o) !

Men jeg synes den blev rigtig fin,
og Solbjørg har allerede fyldt den op med alt det relevante grej :).

♥ maj



fredag den 13. juli 2012

Søsters drivhus

I går var jeg på besøg i min søsters og svogers drivhus.
Det kom der disse dejlige billeder ud af:










Er det ikke bare skønt?
Jeg bliver fuldstændig drivhusskruk!

♥ maj

mandag den 9. juli 2012

Unger (og buksedragt) in action




♥ maj

Endnu en buksedragt




Nu i kortbenet sommerversion.
Jeg har lavet mønsteret med udgangspunkt i Elsebeth Gynthers
grundbukseform, og de er supernemme at sy.

Der kommer et par skønne actionpics i aften, 
når jeg har fået tømt kameraet :o). 

♥ maj

onsdag den 4. juli 2012

DIY: Broderi med undertråd


Du skal bruge:
Stof
Rivevlies
Broderitråd
Sytråd


Det ønskede motiv tegnes op på rivevlies.
Her har jeg googlet og printet en elefant.


Broderitråden spoles (stramt) op på spolen til undertråd.
Grunden til at mit første forsøg med teknikken bulede og bumlede var, 
at tråden var (for) løst spolet!


Broderitråden lægges i spolehuset og tråden trækkes forsigtigt op ved 
hjælp af overtråden.


Motivet fæstnes på bagsiden af det valgte stof.
HUSK det endelige resultat bliver spejlvendt af dette.


Sy stille og roligt efter stregen.
Jeg har her syet med stinglængde 2,5. Men prøv dig frem. 
Jo flere krummelurer, jo mindre stinglængde. 
Det giver bedre mulighed for at lave pæne rundinger  mm, 


Hæft alle ender på bagsiden.
Så er du færdig :)

♥ maj

tirsdag den 3. juli 2012

Sommer og snobrød

Sommeraftenen er blevet nydt med snobrød på terrassen.

Tomlerne er et børnehave-gennemtestet trick til at få røgen til at vende ;>.

Og så kunne faren og moren afsløre at sommerferien også byder på to dage på hotel i København. Det er første gang i Kbh for de små. Og første gang på hotel, så det er stort.
Og ja, Hubbi, det er hele to dage :o)!

Snobrødende bager i bålskålen.

Og så gynges der til dessert :o).

♥ maj

mandag den 2. juli 2012

Hyldeblomstsorbet - opskrift.


Tror I lige det er lækkert??

Og eftersom jeg vist ikke er den eneste,
der nu har flaske på flaske af den skønne drik på lager, 
så må jeg hellere dele den ualmindeligt lette opskrift med jer :o).  


Opskrift:

3 dl koncentreret hyldeblomstdrik
3 dl vand
3 bægre pasturiserede æggehvider

Vand og hyldeblomstsaft blandes.
Kommes i en frostsikker beholder og sættes i fryseren.
Røres hver ½ time til en frossen, grødet masse.
(Det varer et par timer eller tre)
Æggehviderne piskes helt stive og blandes let i den grødede saftmasse.
Fryses til sorbet i min. et par timer. 


♥ maj



søndag den 1. juli 2012

Endnu en retropude på vej


Endnu en retropude er på vej igennem maskinen.
Jeg har forsøgt mig med noget helt nyt.
For mig ;-).
At "brodere" symaskinen.
Hjertet er nemlig syet med broderigarn i undertråden.
Det var helt vildt nemt, 
så næste gang vil jeg kaste mig ud i noget mere ambitiøst end et hjerte, 
tror jeg.


Solbjørg selv holder sig ikke tilbage,
 når hun folder sit (i følge moren - fuldstændigt åbenlyse) tegnetalent ud:



♥ maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...