mandag den 12. marts 2012

I Pod kræs

Dagens lille kreative projekt blev en ting jeg længe har ønsket mig:
En pose til min I-Pod. Jeg har ikke ret meget sans for teknik, men min I-Pod elsker jeg.
Jeg har den med mig overalt, og jeg har altid lidt dårlig samvittighed over at den ligger og roder rundt i en lomme eller i tasken, så nu har den fået en lille pose at bo i.




Vi havde for resten en rigtig dejlig mandag morgen. 
Solen skinnede og Trond ville rigtig gerne cykle i skole med Asbjørn, så tullen og jeg tog en lang hyggelig morgen og holdt stor playmobil-fest, før vi gik i børnehave.



Det eneste der forstyrrede idyllen var, at der udspillede sig en meget larmende kamp i vores skorsten!
En hel flok krager (eller var det alliker?) sloges åbenbart om, hvem der skulle have lov at bygge rede på matriklen. Og kampen strakte sig hele vejen op og ned igennem vores ti meter høje skorsten med krageskrig og flaksen. 
Det var helt uhyggeligt!

Resten af scenariet var heldigvis rigtig, rigtig hyggeligt, og nu er kragerne tilsynelandede fløjet deres vej igen :-).

2 kommentarer :

  1. hvor er den fin :)
    jeg kom til at tænkte på jeg engang så nogen der havde hæklet en lang række enkeltmasker omkring ledningen for at undgå at ledningen blev viklet ind i hinanden. Jeg kan dog ikke finde det nu. men der er nogen der har strikket noget tilsvarende. http://www.flickr.com/photos/risager/2948763947/
    kh Emma

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en super-idé!
      Det skal jeg prøve mig frem til. Både fordi det er praktisk, og også LIDT fordi det ser ret cool ud :>!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...