søndag den 7. april 2013

Valnøddelagkage a la Svinkløv - Nem opskrift!


I et forsøg på at bringe lidt sommer ind i den her uendelige vinter, 
lavede vi for et par uger siden den skønneste
valnøddelagkage a la Svinkløv til søndagskaffen.
For for os, er Svinkløv bare indbegrebet af sommer!


Det er et yderst sjældent syn at jeg snyder i køkkenet!
Men det gjorde jeg denne gang:
Jeg sendte Asbjørn til bageren efter sukkerbrødsbunde...
og jeg vil gøre det igen en anden gang.
For så er der bare lagkage på 15 minutter!


Jeg var kommet til at lave lidt for meget valnøddekrokant.
Men det gør vel egentlig ikke så meget?
Det er en lækker snack når først lagkagen er fortæret.


Og det kan den hurtigt blive!
Så pas på små pilfingre i køleskabet, 
hvis du har planer om et stykke til aftenkaffen ;-).

.......................................Opskrift.....................................
8 personer

3 sukkerbrødsbunde
½ liter fløde
150 g hakket valnøddekrokant (se opskriften her)
8 halve valnødder (evt kandiserede)
150 g hakket mørk chokolade

Glasur:
Flormelis
1 espresso

Beklæd en springform i bundenes størrelse med film.
Pisk fløden stiv.
Bland chokolade og valnøddekrokant i fløden.
Stabel bunde og flødeskumsbalndingen i den forrede form:
bund - halvdelen af flødeskummet - bund - resten af flødeskummet - bund.
Tryk den øverste bund let overalt, så bunde og flødeskum komprimeres.
Tag lagkagen ud af formen og placer den på et fad*.

Rør en tyk glasur af flormelis og en stærk espresso.
Smør glasuren på toppen af kagen.
Pynt med de halve valnødder.
Voila.
Så er der valnøddelagkage a la Svinkløv.

*Lagkagen kan sagtens laves dagen i forvejen.
Lad den da stå på køl i formen i lufttæt indpakning.
Vent med glasuren til den dag den skal spises :-).
.........................................................................................

♥ maj

10 kommentarer :

  1. Mums, den ser godtnok lækker ud! Tak fordi du deler :)

    SvarSlet
  2. ..hvilket minder mig om, at den lækre kage har jeg da også en gang lavet - uden at have smagt den originale! Her var valnødderne in natura, så jeg skal da prøve din udgave. Mums, jeg gad godt, at der lå et stykke på min tallerken - lige nu....

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm ja. Jeg kan også godt sige dig, det var svært at lave indlægget, uden at lave en eftermiddagslagkage i går!
      Prøv med de kandiserede, det er SÅ lækkert :).

      Slet
  3. Årh den skal jeg helt sikkert prøve, der er bare noget helt særligt ved Svinkløv, især når man får lagkage :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ren ♥.
      Glæææder mig til sommer :).

      Slet
  4. Har endnu ikke haft fornøjelsen af Svinkløv, men efter at have set din lagkage, skal både den og ophold afprøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg anbefaler begge dele varmt :).

      Slet
  5. Suk svinkløv, må det snart blive sommer så vi kan nyde synet af havet når man kører ned af vejen mod badehotellet, lige der, i svinget efter campingpladsen! Indrammet i grønne trækroner, ligger klitterne og havet... elsker det syn!
    Ja og også maden på Svinkløv!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...