tirsdag den 28. januar 2014

Muffins - eller lidt godt til fuglene?


I weekenden besluttede jeg mig for at smide den store bøtte andefedt ud,
som havde stået inde i køleskabet..... ja... længe i hvert fald ;-).

Men så synes jeg alligevel det var et værre spild
(sådan har jeg det jo.. på godt og ondt..).


Og eftersom jeg ikke kan lide fedt
(på dén måde. For jeg kan ellers ret godt lide fedt, må jeg vel indrømme..),
kunne det jo komme fuglene til gode!
Hvilket faktisk havde været meningen fra starten.

Nå men. Jeg havde tænkt,
at jeg skulle lave sådan nogle fine fuglekopper som Marina.
Men jeg nænnede ikke.
Så de må nøjes med at få serveret i de her muffinforme fra Tiger, 
som jeg nu også synes, er ret fine.

Trond og Solbjørg hjalp med at røre fuglefrø og havregryn i,
og fylde formene.
Det var nemt!


Nu er vi spændte på om fuglene kan lide menuen!


♥ maj

8 kommentarer :

  1. Svar
    1. Ja, man får helt lyst til at smage, ikke ;o)?

      Slet
  2. Hvor er de fine - og hvor er det vigtigt at huske fuglene her i kulden. Måske skulle vi også finde de fine forme frem herhjemme og gøre jer kunsten efter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De skal huskes, de små. Det er svært at finde føde i kulden!
      Vi er ikke alt for gode til at fodre dem, desværre, så nu skal de lige opdage, at vi har oprettet udeservering :-).

      Slet
  3. Hvor blev de bare fine. Jeg er sikker på at fuglene bliver glade. I skal nok bare huske at muffinsformene er af papir der ikke fungerer så godt i regnvejr (men fint i frost). Og så tak for link. Du er bare for sød.

    Ret sjovt for Anna og jeg har også lavet fuglemad i dag. Vi lavede en omgang af vores kogler med fedt som vi laver hvert år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhhh ja, det har du da ret i!
      Måske en anden gang, jeg alligevel skal ofre kopperne...

      Slet
    2. Du skal da bare have nogle billige kopper fra genbrug (eventuelt dem uden underkop de koster stort set ingenting). Du kan også prøve ophængene med koglerne. Dem lavede Anna og jeg i går og de er altid fine. Link i dag til DIY.

      Slet
  4. De er fine, jeres kogler!
    Udfordringen ved vores er at det der andefedt ikke er helt stift med mindre det er koldt. Processen må i det hele taget placeres i kategorien 'erfaringer', og skal helt klart forbedres til næste gang!
    Men fuglene har opdaget godterne nu og ser ud til at nyde menuen :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...