fredag den 31. januar 2014

Fastelavnsboller - opskrift


På opfordring får I her opskriften på sidste års fastelavnsbolle :-):

............................................................................................
Opskriften giver 9-12 stk (så man kunne jo overveje dobbeltportion...)

Ingredienser
80 gram smør
2 dl vand
En lille tsk sukker og et knips salt
100 gram hvedemel
3 æg

Fyld
2,5 dl piskefløde
150 gram hindbær 
Sukker

Pynt
Flormelis og glasur

Tænd ovnen på 200 grader.

Vand, smør, salt og sukker varmes op til kogepunktet i en gryde. 
Tilsæt melet og rør massen sammen. 
Tag gryden af varmen og rør godt til dejen slipper ske og gryde. Lad dejen afkøle lidt.


Pisk æggene sammen. 
Tilsæt æggemassen lidt ad gangen.
Sørg for at ægget bliver fuldstændig optaget i dejen før du tilsætter mere æggemasse. 


Når dejen er blød uden at være udflydende, sprøjtes den ud på bageplade med sprøjtepose.


Vandbakkelserne bages midt i ovnen i 25-35 minutter.
Ikke noget med at åbne ovnen de første 20 minutter, 
for så risikerer vandbakkelserne at falde sammen!




Når vandbakkelserne er kølet af flækker du dem, 
og fylder dem med hindbærflødeskum.
Du kan enten koge hindbær op med lidt sukker, 
purére dem og vende dem i den piskede flødeskum. 
Eller du kan snyde og blande lidt hindbærsyltetøj i fløden ;-).


Drys med flormelis og servér til alles store begejstring :-).

♥ maj

10 kommentarer :

  1. lyder vildt lækkert! må jeg prøve! :)

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Nemlig.
      Og egentlig lidt bisset. Jeg kan da i hvert fald konstatere, at det er et farligt indlæg at klikke sig ind på her lige før frokost ;-)....

      Slet
  3. Både billeder og opskriften er indbydende - nam! Jeg er vild med vandbakkelser, men har aldrig selv forsøgt mig med dem, så måske weekenden skal bruges på det - tak for deling (og god forklaring) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - jeg håber de bliver gode :-)!

      Slet
  4. Mums - den slags er lige mig! Jeg kan la' meget kage være uden lyst til at spise det, men ikke den slags forrygende fristelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lidt i den anden grøft. Jeg kan aldrig lade kage være!
      Men mindst af alt, hvis den er lyserød ;-)...

      Slet
  5. Hvor er de fine og tøsede, selv kan jeg ikke lide flødeskum, så jeg er til de "lukkede" med creme, men wauw, de er flotte.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, men de er nu også lækre, dem med creme :-).
      Mums!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...