mandag den 17. juni 2013

Hjemmelavede sukkerfrie Bounty


Jamen, er I da helt tossede, hvor er det her en lækker snack!
De er hjemmelavede og altså - virkelig - gode.
Og helt uden tilsat sukker eller sødemiddel.
(Men ganske fede til gengæld, må jeg indrømme ;-).)


Opskriften er inspireret af Madbandittens,
men af lyst og nød udført lidt anderledes ;-).

.............................................OPSKRIFT.............................................
ca 20 stk.

1 dåse kokosmælk 
(du skal hælde det tynde fra og kun bruge den faste masse)
10 tørrede dadler
2 spsk mandelolie
150 g kokosmel
150 g chokolade (+1 tsk mandelolie)

1. smelt kokosmælken i en gryde
2. blend den smeltede kokosmælk med dadlerne
3. rør olie og kokosmel ned i den blendede masse
4. fordel massen i en fladbundet, kantet form
(jeg brugte låget af en skotøjsæske, beklædt med en frysepose)
5. stil massen i fryseren ca en time.
6. smelt chokoladen over vandbad, og tilsæt 1 tsk mandelolie
7. skær den nu helt faste masse i ca 20 stykker
8. overtræk med den smeltede chokolade

Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.
........................................................................................................


♥ maj

10 kommentarer :

  1. Mums de ser lækre ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. ... Men desværre er der snart ikke flere tilbage ;-). De hitter både hos børnene og de voksne!

      Slet
  2. Ser virkelig lækkert ud, men uden sukker - jeg forholder mig lidt skeptisk ;-) Tror jeg må prøve dem selv..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, sådan havde jeg det også.
      Men prøv du roligt. De er virkelig lækre :).

      Slet
  3. Mmm der ser rigtig lækre ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen de ER bare lækre! Jeg tror jeg er nødt til at lave nogle flere ;).

      Slet
  4. Nu er der vel lidt sukker i chokoladen? Men bare der ikke er mælk i, så ok da. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe. Jo, det har du helt ret i. Men det er 86% chokolade, så til mit forsvar er det ikke så sødt :D. Til gengæld er der vel både palmesukker i kokosmælken og frugtsukker i dadlerne. Så det sukkerfrie er nok alligevel lidt af en tilsnigelse... Hjemmelavede *næsten* sukkerfrie Bounty ;).

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...