Hvor har vi bare sagt det mange gange til børnene,
når der er et eller andet,
de bare slet ikke kan leve uden at få / prøve / gøre lige NU:
Det er godt at ønske sig ting.
Det er dejligt at have drømme.
Man kan ikke få det hele på én gang.
Der skal også være noget at glæde sig til!
Og de synes, at vi er åndsvage...
Det kan jeg egentlig godt forstå lige nu!
Som voksne er vi faktisk vandt til, at vi stort set kan få det vi ønsker os.
Og få det når vi gerne vil have det.
Det kan være ret frustrerende,
når man slet ikke selv har kontrol over, hvornår drømmen kan blive virkelighed.
Og jeg ved det!
For det blev heller ikke denne gang,
Men men ... så må jeg glæde mig over at det lige for nu må forblive en drøm.
Og at drømmen lever :-).
Det er jo - på en eller anden måde - dejligt.
I mellemtiden er der masser af andre drømme at tage af.
Én af de små, er drømmen om en ny sofa :-).
Se dén drøm har levet i mange år,
og skulle vel egentlig være ret ligetil at opfylde?
Vi kan bare ikke finde den sofa der er helt rigtig for os..
Men inspireret af
Céline gik jeg på jagt på brugtmarkedet efter en Wegnersofa,
der fuldstændig opfyldte vores æstetiske krav til det nye møbel.
Og lykken ville, at vi fandt det smukkeste eksemplar.
Den er produceret i 1954.
Samme år som vores hus er tegnet.
Og den passer så fint ind i vores stue!
Nu får I et billede af den - før den flytter ud af stuen igen.
For nok er den smuk.
Men som familiesofa er den desværre ikke meget bevendt.
Den kradser og man kan ikke putte sig i den, siger børnene.
(og de voksne kan nok også godt mærke, at de har lidt ret)
Så drømmen om en sofa lever også fortsat ;-).
Men altså, når man går sommeren i møde med sådan et par basser her...
Så kan man vel godt klare at vente lidt på,
at de andre drømme bliver opfyldt,
ikke?
♥ maj
