Tænk sig, så er det blevet et år siden,
Og du milde hvor et år!
For 1½ år siden talte Asbjørn og jeg om,
hvordan vi efterhånden var "landet" og alt bare kørte støt og roligt derudaf:
Ungerne trivedes, vi havde begge gode jobs osv.
Men så blev jeg fyret og tingene ændrede sig.
Trods min frustration over den trøstesløse jobsøgning
og manglen på stillinger i arkitektbranchen,
har vi forsøgt at få alt det positive ud af,
at jeg store dele af det sidste år har haft min dagligdag herhjemme.
Vi nyder at børnene kan have korte dage.
Og jeg har nydt at kunne give Asbjørn plads til at arbejde igennem
da en vigtig sag meldte sig.
Et arbejde der jo resulterede i at han vandt årets
Cavlingpris.
For mit eget vedkommende er der sat mange skibe i søen!
Jeg traf et valg om,
at jeg ikke kan sidde og vente på at det der job dukker op.
Så jeg forsøger på alle måder muligt at skabe mit eget.
I december var jeg, efter mange hårde ugers ansøgningsarbejde,
et mulehår fra at få en phd-stilling.
Jeg fik den ikke.
Men jeg håber stadig - og knokler dagligt for - at det er den vej jeg skal.
Indtil det forhåbentlig lykkes, arbejder jeg på at starte mit eget.
Det tager tid, men det er spændende!
Så lige nu har vi pludselig alle muligheder åbne foran os.
Det er spændende og af og til en smule skræmmende.
Men klart mest spændende!
Jeg håber, at alle I der følger med,
vil blive hængende og se hvad det næste år bringer.
Jeg glæder mig hver dag over, at I vedholdende har lyst til at læse med,
og ikke mindst over al jeres dejlige respons.
Uden jer ville det være kedeligt at blogge.
Så tusind tak for det - jeg håber I vil blive ved!
♥ maj