Vi holder efterårsferie,
og det er ikke kun bloggen, det er gået i stå.
Det hele er faktisk gået i stå herhjemme..
Vi har spillet UNO og lavet kastanjedyr.
Tegnet og været på biblioteket.
Sovet længe har vi også.
I hvert fald de voksne ;-).
Det er meget længe siden, vi har haft så begivenhedsløs en ferie.
Og vi nyder det i fulde drag!
I dag har Solbjørg og jeg bagt den lækreste brownie længe.
Nogensinde, tror jeg faktisk!
Vi spiste den med hjemmelavet solbærsorbet,
letpisket fløde og friske jordbær.
................................OPSKRIFT.................................
ca 8 personer
120 mørk chokolade
100 g smør
3 æg
270 g sukker
50 g hvedemel
15 g kakaopulver
1 tsk flagesalt
50 g groft hakket hvid chokolade
50 g groft hakket mælkechokolade
50 g groft hakket mørk chokolade
Smelt de 120 g mørk chokolade sammen med smør over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen, og vend chokoladeblandingen i.
Bland mel, kakao og salt, og vend det i dejen.
Vend den hakkede chokolade i dejen.
Hæld dejen i en rund form (ca 20 cm) beklædt med bagepapir.
Bag brownien ved 175 grader i ca. 55 min.
Kagen skal virke lidt ubagt, når du tager den ud.
Du kan servere kagen lun eller afkølet.
Den tager bestemt ikke skade af at køle af natten over.
.......................................................................................