Jaja...
Endnu en gang havde jeg besluttet at det er helt slut! med kage.
Men men.
Hvad skal man nu stille op når man får lov til at teste
lækkerier fra Konnerup og Co???
Jeg kunne selvfølgelig bare sige 'nej' - men det ville nu ligne mig skidt!
Så jeg sagde 'ja tak',
og tager liiige en runde mere med kagen, før jeg siger stop igen ;-).
Kassen fra Konnerup og Co indeholdt både hvid-, fløde- og mørk chokolade,
foruden lakridspulver, lakridssirup og flydende karamel med havsalt (uhhhhhm).
Den hvide og den mørke chokolade har jeg nu omsat til en lækker portion blondies.
Jeg serverede kagen med friske jordbær og jordbærflødeskum.
Og så lige med en anelse karamel henover.
Himmelsk!
Hvad jeg skal stille op med lakridsprodukterne, har jeg endnu ingen anelse om.
Det er på en eller anden måde ikke helt min boldgade..
Men resten af karamellen overvejer jeg at spise med en ske!
Lige ud af glasset :-).
............................................opskrift............................................
Blondies, ca 15 stk
Ingredienser
200 g smør
200 g hvid chokolade
3 æg
175 g sukker
175 g mel
1/4 tsk salt
100 g hakket mandel
100 g mørk chokolade i knapper eller gode stykker
revet skal af en appelsin
Fremgangsmåde
Smelt smør og hvid chokolade over vandbad
Pisk æg, sukker og salt til en luftig masse
Vend smør og chokolade i æggemassen
Tilsæt hakkede mandler, mørk chokolade og appelsinskal
Hæld i en firkantet form ca 22x22 cm
Bag v. 180 grader i 28 minutter
Lad gerne blondie'en 'sætte sig' natten over i køleskabet før den skæres ud
.................................................................................................
♥ maj