Endnu en kage er blevet bagt :-).
Jeg har længe været ret fascineret af det der dulche de leche,
Jeg har længe været ret fascineret af det der dulche de leche,
så mit krav til kagen var, at der skulle dulche de leche i.
Og dét kom der!
Det er ikke usandsynligt,
at jeg er den sidste i landet til selv at have prøvet mig frem med den lækre karamelstads.
Og jeg var så forhippet på at opleve magien i den lille dåse,
at jeg slet ikke kunne vente.
Så før jeg vidste af det havde jeg kogt en dåse kondenseret mælk i 3½ time,
for så at opdage, at det lige præcis i den opskrift jeg havde udset mig
bare skulle koges i en gryde. Ej!
Nå.
Jeg besluttede mig dog for at tage chancen og putte det i kagen alligevel,
og det var absolut vellykket :-).
Inspirationen til kagen havde jeg fundet her.
Min opskrift lyder således:
Brownie – ca 20 x 15 cm form – 10 personer
125 g mørk chokolade
100 g lurpak smør
125 g brunfarin
70 g mel
30 g kakaopulver
2 æg
et drys salt
½ dl vand
Karamel
1 ds kondenseret mælk
1 tsk god havsalt
Fremgangsmåde
Karamel
Kog 1 dåse kondenseret mælk i en gryde i 3½ time.
Sørg for at dåsen hele tiden er dækket med vand.
Lad dåsen køle af før du åbner den.
Rør karamellen med salt
Brownie
Smelt smør og chokolade over vandbad.
Tag skålen af vandbadet, tilsæt farin og pisk godt.
Tilsæt mel, kakaopulver og pisk.
Tilsæt herefter æggene og pisk .
Tilsæt vand og pisk
Kom knap halvdelen af dejen i formen,
der er beklædt med bage papir, og bag den ved 170˚C i 10 min.
Tag den ud ad ovnen og fordel nænsomt karamellen over kagen i et jævnt lag.
Fordel derefter resten af browniedejen ovenpå karmel-laget.
Bag nu kagen færdig ved 170˚C i ca. 25-30 min.
Lad din brownie afkøle HELT i formen - gerne natten over.
Skær kagen i passende stykker.
♥ Maj