lørdag den 1. juni 2013

Syrensaft - opskrift


Kan I egentlig tænke jer noget mere indbydende og sommerligt
 end hjemmelavet syrensaft?

Det står stadig i køleskabet og trækker.
Men vi har smugsmagt på dråberne,
og jeg kan sige jer: 
Det bliver fantastisk!

I kan nå det et par dage endnu, vil jeg tro.
Så ud i haven i morgen og høst de smukke blomster :-).




Opskriften er stort set som opskriften på hyldeblomstdrik,
dog med et par ændringer:

....................................................................................
Opskrift
3,5 l. syrensaft = 17,5 liter færdig drik.

40 klaser syrenblomster
2 kg sukker
50 g vinsyre
3 økologiske citroner i skiver
2,5 l kogende vand
2 spsk atamon

1. Blomsterne rystes let for insekter,
og bredes ud på aviser, så de sidste kryb stikker af.
2. Blomsterne lægges i et stort stål eller emaljefad/gryde el lign.
3. Sukker, vinsyre og citroner puttes i fadet.
4. Det kogende vand hældes over.
5. Tilsæt Atamon.
6. Fadet stilles i køleskabet i 3-4 dage. Omrøres dagligt.
7. Dag 4. Saften sigtes igennem et stykke lærred/tyndt viskestykke el. lign.
8. Hældes på flasker, som på forhånd er skoldet og skyllet i atamon.

Blandes til den friskeste, sommerlige drik i forholdet ca 1:5.
Prøv dig frem, hvor stærkt du kan lide det :).

(Hvis du vil undgå at bruge atamon, 
kan du fryse saften ned i fryseposer i passende portioner)
..................................................................................


♥ maj

10 kommentarer :

  1. Mums det lyder lækkert, måske jeg skulle en tur på rov ved naboerne :)
    Jeg har selv en lille rød hyld, men der 6 klaser blomster der er derpå i år, kan der vist ikke blive megen saft af ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, nej det bliver i hvert fald få eksklusive slurke ;).
      Du må holde øje med den næste år, så du kan safte den, hvis den viser sig mere produktiv :).

      Slet
  2. Jeg har aldrig hverken prøvet eller hørt om det... Men det lyder spændende!

    SvarSlet
  3. god ide! En variationside til hyldeblomstsaften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og med tre ugers tid endnu til hylden blomstrer, er det jo med at få varmet op :).

      Slet
  4. Svar
    1. Ja, ikke?
      Jeg har i hvert fald aldrig prøvet før.
      Men hvorfor ikke? Det er jo helt oplagt :)!

      Slet
  5. Kan man det - altså er de spiselige?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan man - og ja, det er de :-).

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...