lørdag den 22. november 2014

Jeg er her endnu :-)

Er du en af dem, 
der er ved at være træt af at kigge herind til mig på bloggen, 
og endnu en gang blive mødt af en brownie??

Ja, så er du ikke alene, kan jeg fortælle dig.
Men nu skal jeg nok gøre noget ved det :-).

For jeg er her endnu!
Og alt går godt. 
Rigtig godt faktisk.

Men der er sket det, at jeg har fået nyt arbejde. 
Jeps!
Tiden som selvstændig har været spændende og lærerig,
og da Nanna en dag sendte mig en sms om et stillingsopslag, 
jeg skulle kigge nærmere på,
skrev jeg tilbage, at det behøvede jeg ikke, 
for jeg skulle ikke på tegnestue igen lige nu.

Men jeg kunne jo ikke lade være med at kigge, vel ;-).
Og da jeg læste opslaget, var det simpelthen bare mig de søgte!
Og tænk sig - de var enige :-).

Så pludselig fik jeg hamrende travlt med at få lukket opgaver ned i mit eget firma.
Få tegnet og regnet og gjort alt klar til at lukke og slukke.

For to uger siden startede jeg så som restaureringsarkitekt hos 


Jeg kommer primært til at sidde med opgaver indenfor kirkeligt regi,
hvilket er et af de arkitektoniske felter,
jeg har arbejdet mest indenfor, og som jeg holder utrolig meget af.
Det er bare så dejligt!

Men det er altså forklaringen på mit blog-fravær.
For når arbejdsdagen på tegnestuen er slut, er der stadig ting, 
der skal følges til dørs, før jeg helt kan afvikle mit eget firma.
Så der er nok at tage fat på!

Samtidig haler tiden ind på os herhjemme,
og efteråret er ved at være slut.
For os betyder det ikke bare, at julen er på vej,
men også at fødselsdagessæsonen starter lige om lidt.
Fætter Magnus åbner ballet på fredag,
og derefter går det slag i slag med både Trond og Solbjørg, 
fætter Buster, farfar og onkel Sune.
Og så Jesus selvfølgelig ;-).

Men kan I nu alle have en rigtig dejlig weekend?
Jeg vil nyde den med unger og vasketøj og alt det der hverdagsagtige,
som jeg pludselig ikke længere når i hverdagen,
men må gemme til weekenden :-).

♥ maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...