lørdag den 22. november 2014

Jeg er her endnu :-)

Er du en af dem, 
der er ved at være træt af at kigge herind til mig på bloggen, 
og endnu en gang blive mødt af en brownie??

Ja, så er du ikke alene, kan jeg fortælle dig.
Men nu skal jeg nok gøre noget ved det :-).

For jeg er her endnu!
Og alt går godt. 
Rigtig godt faktisk.

Men der er sket det, at jeg har fået nyt arbejde. 
Jeps!
Tiden som selvstændig har været spændende og lærerig,
og da Nanna en dag sendte mig en sms om et stillingsopslag, 
jeg skulle kigge nærmere på,
skrev jeg tilbage, at det behøvede jeg ikke, 
for jeg skulle ikke på tegnestue igen lige nu.

Men jeg kunne jo ikke lade være med at kigge, vel ;-).
Og da jeg læste opslaget, var det simpelthen bare mig de søgte!
Og tænk sig - de var enige :-).

Så pludselig fik jeg hamrende travlt med at få lukket opgaver ned i mit eget firma.
Få tegnet og regnet og gjort alt klar til at lukke og slukke.

For to uger siden startede jeg så som restaureringsarkitekt hos 


Jeg kommer primært til at sidde med opgaver indenfor kirkeligt regi,
hvilket er et af de arkitektoniske felter,
jeg har arbejdet mest indenfor, og som jeg holder utrolig meget af.
Det er bare så dejligt!

Men det er altså forklaringen på mit blog-fravær.
For når arbejdsdagen på tegnestuen er slut, er der stadig ting, 
der skal følges til dørs, før jeg helt kan afvikle mit eget firma.
Så der er nok at tage fat på!

Samtidig haler tiden ind på os herhjemme,
og efteråret er ved at være slut.
For os betyder det ikke bare, at julen er på vej,
men også at fødselsdagessæsonen starter lige om lidt.
Fætter Magnus åbner ballet på fredag,
og derefter går det slag i slag med både Trond og Solbjørg, 
fætter Buster, farfar og onkel Sune.
Og så Jesus selvfølgelig ;-).

Men kan I nu alle have en rigtig dejlig weekend?
Jeg vil nyde den med unger og vasketøj og alt det der hverdagsagtige,
som jeg pludselig ikke længere når i hverdagen,
men må gemme til weekenden :-).

♥ maj

15 kommentarer :

  1. Tillykke med dit nye job! :-) Og jeg kan se, at et af billederne er fra Bregnet Kirke - som er "min" kirke;-) Min onkel - Mogens Svenning - er også kirke-arkitekt og har bl.a. stået for restaureringen af Thorsager rundkirke. Det er et spændende arbejde!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anna.
      Ja, det er spændende arbejde!
      Jeg kender godt Mogens. Eller kender... ja, du ved -). Vi er jo indenfor en relativt smal men til gengæld stærkt engageret specialisering. De fleste af os restaureringsarkitekter mødes to gange om året til faglig sparring, så efterhånden finder man jo ud af, hvem hinanden er :-).

      Slet
  2. Ha ha ha - du har så ret!! Selvom det var en usædvanlig lækker brownie så er jeg ved at være træt af at se på den ;)

    Mange gange tillykke med det nye job! Det lyder spændende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. Så var det godt, jeg tog mig sammen, Nina ;-).
      Og tak. Det er ualmindeligt spændende!

      Slet
  3. Hvor skønt maj! Stort tillykke og held og lykke fremover 😄

    SvarSlet
  4. Tillykke! Dejligt med en god opdatering! :-)

    SvarSlet
  5. Kære Maj

    Har tit tænkt på dig og er så glad for at det er lutter gode ting der har holdt dig fra den tidskrævende hobby det nu engang er at skrive blog.

    For mig lyder det som om det er det helt rigtige job som simpelthen bare har ventet på dig. Også en skøn ting for dig at du fik prøvet livet som selvstændig. Så kender du fordele og ulemper hvis du en gang skulle få lyst til at kaste dig ud i det igen.

    Alle de bedste tanker og et kæmpe hurra for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marina.
      Dejligt med et hurra med på vejen :o).
      Jeg har fået mange værdifulde erfaringer af at være selvstændig, men nu NYDER jeg i fulde drag at have fået kolleger igen :-).

      Slet
  6. Spænende med dit nye job. Tillykke med det :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  7. Kæmpe tillykke med det nye job. Jeg er ikke træt af og følge dig Maj, men må indrømme at bloggerverden har været på stand by, både på min egen blog og som følger på andres blogge, håber lysten kommer igen på et tidspunkt.

    Mona

    SvarSlet
  8. Det var da herlige nyheder! Tillykke med dit nye job! :)

    SvarSlet
  9. Kære Maj - det er dig simpelthen så vel undt endelig at have fundet drømmejobbet!!! Stort tillykke og det glæder mig at høre, at du føler, at du er landet på den helt rigtige hylde (igen ;-))

    Kh. Lisbeth

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...