torsdag den 25. april 2013

Store Hvededag? Opskrift








 

I morgen er det St. Bededag.
Og i dag har vi varmet op til fridagen med rigelige mængder
hjemmebagte varme hveder.
Uhm!
Tænk sig lige, at man selv kan bage sådan nogle skønheder?!

Så jeg bestemte mig (selvfølgelig) for at bage rigeligt.
44 hvedeknopper blev det til.
Altså 88 halve ;o).
Så var der også både til at sende med Asbjørn på arbejde,
og lidt til at dele ud af til et par veninder :-).

Her får I opskriften som jeg har bagt dem.
Det er Meyer's, og jeg har lånt den her.

..............................................OPSKRIFT............................................ 
20 stk. hveder

Fordej - dagen før
200 g mel, 2 dl vand og 10 g gær røres sammen til en homogen løs dej. 
Den lader du så stå i køleskabet i 24 timer (min fik i stedet 8 timer på køkkenbordet).

Dej
2½ dl lunkent vand
2½ dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g rørsukker
10 g kardemommekapsler
ca. 1–1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Rist kardemommekapslerne på en pande til det dufter herligt. 
Blend dem herefter i en krydderikværn og sigt så de grønne skaller fra. 

Hæld vand og mælk i en skål, og rør gæren ud heri.
Rør æg, havsalt og rørsukker i væsken, og tilsæt så kardemomme og hvedemel.
Tilsæt fordej.
Ælt dejen sammen – enten i skålen med en flad grydeske eller i røremaskinen i et par minutter. 
Ælt så smørret ind i dejen, til den slipper kanterne på skålen, 
det tager ca. 5–6 minutter på maskinen, lidt længere tid i hånden. 
Lad nu dejen hæve tildækket 2 timer i skålen på et lunt sted.

Vend dejen ud på et melet bord, og tril den ud til en lang pølse. 
Del den i 20 stykker, og form dem til boller. 
Sæt bollerne på en bradepande med bagepapir, så de står tæt uden at røre hinanden, 
og lad dem hæve lunt i 2–3 timer, til de har dobbelt størrelse og er hævet sammen.

Bag hvedeknopperne ved 220° i ca. 12-15 minutter. 
Vend de færdigbagte knopper ud af bradepanden, og lad dem afkøle på en bagerist. 
Skær hvedeknopperne over ved servering, og rist dem sprøde i ovnen i 6–8 minutter ved 200°.
..................................................................................

Og god og glædelig St. Bededag derude :-).
Mon ikke man kan forsvare at spise de sidste par hveder i morgen?

♥ maj



12 kommentarer :

  1. mmmmmmmm lækkert! I øvrigt også stort held og lykke. Håber at de rigtige mennesker falder på halen over din ansøgning, så du kan komme i gang med noget, du rigtig gerne vil! KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak maria :).
      Det ville vælge fantastisk!

      Slet
  2. Hold da op de ser gode, sprøde og meget lækre ud!! Jeg bliver helt misundelig, for lune hveder og en god kop te er da bare det bedste der findes :-)
    Rigtig god storebededag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og dét er lige hvad de er :o).
      Også god bededag til dig!

      Slet
  3. Hihi.... Hvor er det sjovt :)
    De ser virkelig lækre ud, dine hveder. Jeg har godt luret på Meyers opskrift, men sidst jeg brugte en af hans bageopskrifter var min kitchenaid ved at brænde sammen, så jeg tør ikke rigtigt prøve igen :) Måske skulle jeg bare komme over det!
    Også stort held og lykke fra mig - det er spændende!

    Ha´ en rigtig dejlig fridag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er jo fordi du skal udskifte din kitchen aid med en master mixer :D!
      Og tak :).

      Slet
  4. Det er også favorit opskriften her. Har man først prøvet den opskrift.... God bededags-fri, Maj.

    SvarSlet
  5. Mums hvor de lækre ud. Jeg var inde og kigge på opskriften ifm. at du linkede i forrige indlæg og jeg havde de bedste intentioner. Men men men er endt med at købe pre-fabrikkerede her dagen derpå. Så jeg synes det er en fantastisk gerning at dele ud af din store portion hveder til de som måske har glemt det, ligesom mig...
    Pøj pøj med ansøgning. Jeg håber det bedste for dig!
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, sådan kan det gå ;). Det kræver altså også mere eller mindre en hjemmegående husmor at få den der opskrift til at lykkes!
      Næste år skal jeg gerne sende en portion hveder din vej :).

      Slet
  6. Ej overvejer at flytte til Jylland, nærmere bestemt safe-ville. Så ville jeg hænger ud i dit køkken og spise alt maden og kommer til tøndeslagning og tvinger dig til at hjælpe mig med at sy og tage på studietur og hænge en masse ud. (indtil du selvf skal forske vigtige ting)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kom glad Nanna.
      Med sveske, alf og hele baduljen :)!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...